Kvinder på spektret smykke
Sammen med Nicole Piper designede jeg Kvinder på spektrets smykke.
Smykket betyder meget for mig, da jeg selv har været med til at designe det. Det forestiller Kvinder på spektrets logo.
Kvinder på spektrets logo
Jeg har selv designet Kvinder på spektrets logo. Logoet symboliserer forskellighed, men samtidigt at vi er en del af et fællesskab.
Man kan ikke se forskelligheden så tydeligt på smykket, men øverst på siden er vores logo. De forskellige farver af kvindetegene symboliserer, at vi alle er kvinder, men med forskellige personligheder. Rundt om kvindetegene er autismesløjfen. Det er for at vise, at vi alle er kvinder på autisme spektret.
Konferencen er for alle med interesse i kvinder på autisme spektret, det er foredrag fra kvinder på autisme spektret og handler om kvinder på autisme spektret.
Konference er for både mænd og kvinder.
Tidligere konferencer
17. marts 2018 på Kolding Bibliotek
Foredragsholderne:
Louise Schwartz Nielsen og Mette Borchert Vahlun
21. oktober 2017 på Kolding Bibliotek
Foredragsholderne:
Ellen Vallentin Christiansen og Betina Gervig Marnow
3. september 2016 på Røde Kro
Foredragsholderne:
Stinne Hust, Anne Skov Jensen og Louise Egelund Jensen
9. maj 2015 på Tørning Mølle
Foredragsholderne:
Anja Hende, Mette Borchert Vahlun og Louise Schwartz Nielsen
Fra Kvinder på spektrets hjemmeside
Formålet er at få udbredt viden om autisme fra kvinder/pigers øjne. Formålet er også at få bekæmpet nogle af de fordomme, vi autister og aspergere desværre møder i vores hverdag. For kan vi få bekæmpet en masse fordomme, kan vi autister og asperger bedre begå os, og skal ikke bruge hver dag på at forklare.
Vi håber også med konferencen at kan få bygget broer mellem autister og neurotypikere, så vi bedre kan forstå hinanden, og bedre kan være sammen uden en hel masse misforståelser.
-Facebook, 28. oktober 2014
Tankerne bag konferencen er at vi er en mor og datter fra Sønderjylland, som savner noget i det sønderjyske inden for autismespektrum forstyrrelsen til kvinder. Derfor har vi uafhængigt af hinanden tænkt tanken, at det kunne være fedt at lave en konference.
Det var først, da jeg kom og sagde det til min mor, at der virkelig kom skub i det. Vi har tænkt en masse tanker om, hvordan vi gør det så autismevenligt som muligt. Vi har virkeligt lagt mange tanker og energi i at tilpasse det, så så mange som muligt kan deltage, uanset om de har udfordringer i at være sammen med mange mennesker eller udfordringer i forhold til mad.
Jeg er en pige på 16 år, som bliver 17 år til december og er selv udstyret med blandningsdiagnoserne Asperger og ADHD. Min mor er en ganske almindelig neurotypiker, der er nysgerrig inden for autismefeltet, især inden for normalt begavede kvinder.
-Facebook, 28. oktober 2014