December og jul 2019
2. december 2019
Kalenderen siger december.
For mange er december og jul en god tid, men for mange på autisme spektret og med ADHD er december og jul stressende.
Der er en masse forandringer - julepynt, gaver, julekalendere, flere familiearrangementer osv..
I juleferien er der for nogle flere i huset i løbet af dagen, for nu er mor og eller far ikke på arbejde, men er der hjemme. Måske er der gæster, der er der flere dage. Det kan være søskende, der kommer hjem til jul.
Men selvom det er gode ting, så kan gode ting godt stresse.
Derfor handler dette nyhedsbrev om, hvordan man skaber en mindre stressfyldt december og jul.
Jeg har 10 tips, der måske kan hjælpe på at få en god december og jul:
1) Snak sammen, så der ikke bare sker en pludselig ændring i det normale.
Snak om hvad alle skal. Det er ikke nok, kun at lave et skema for personen med diagnose(r), for der er mange ting, der er anderledes. Det er ikke for at have kontrol over alle andre, men for at vide, hvornår er hvem hjemme, hvem skal på tur sammen, hvor længe er folk ude af huset, skal vi julehygge derhjemme osv.
Sæt også tider på for hvornår I skal køre, det kan være utrolig svært at regne ud. Vi har altid haft tidspunktet for aktiviteten og køretiden på. Så jeg ved, hvornår jeg skal være færdig.
Det er forudsigeligheden for blandt andet mængden af sanseindtryk, hvem der skal ud af døren, hvem er hjemme, hvad laves derhjemme af anderledes ting som f.eks. julehygge, julekalender i tv osv. osv.
Jeg har ude i siden lagt nogle skemaer for december og julen, et månedskema for december og et ugeskema for 3, 4 og 5 personer. Så kan man sammen i familien, få udfyldt hvem der skal noget de enkelte dage. Så kan den hænges op et synligt sted, så ved alle, hvornår hvad skal ske. Jeg har på ugeskemaerne gjort plads ude i venstre side til navne.
På månedsskemaet er 1. december ikke med, da det var søndag den 1. december i går, derfor ville den optage meget plads. Samt gøre de øvrige uger meget små.
2) Forvent ikke at nu kan personen med diagnose(r) mere, end vedkommende plejer at kunne.
Hvis vedkommende normalt spiser morgenmad, frokost og eller aftensmad selv på værelset, gør december og julen ikke at vedkommende på magisk vis nu kan spise med familien. Det kan være vedkommende gerne vil, hvis nu f.eks der kommer gæster eller en søskende kommer hjem i julen, fordi de normalt bor ude. Så er det noget spændende ved at sidde ude ved familien - MÅSKE. Det er ikke alle, der har det sådan, nogen vil forbinde det med mere stress og sanseindtryk.
Dette er blot et eksempel på en hverdagssituation, man ikke nødvendigvis skal ændre på, blot fordi kalenderen siger december og jul.
3) Fasthold så meget af det normale, som det nu er muligt.
Det at have f.eks en fast tid at stå op og komme i seng er godt for alle. Det skaber også en god struktur på dagene. Måske der skal gælde nye tider, fordi det er juleferie og man ikke skal op til noget. Måske er det bedst at fastholde, hvordan det plejer at være. Det er op til den enkelte.
4) Opladningsdage er ultra vigtige.
Hvis man skal afsted til julearrangementer som julefrokoster eller andre familiekomsammener, er det vigtigt enten i løbet af ugen eller i hvert fald, når man kommer hjem, at der er afsat dag(e) til opladning. Så hele december ikke er proppet med aktiviteter og der så ikke er overskud til noget, når januar og en mere normal hverdag rammer igen.
5) Alle aktiviteter behøver ikke involvere hele familien.
Som familie behøver man ikke følges ad til alt. Heller ikke hjem fra f.eks. julefrokoster.
Vi er så heldige, at vi har to biler. Det gør vi brug af til blandet andet familiearrangementer. Jeg kan ikke overskue så meget som min storebror. Derfor er der en aftale i vores familie, at når jeg er træt og ikke kan mere, så kan jeg komme hjem. Det rammer på den måde så ikke min storebror, for han kan så blive med den anden forældre.
Det kan også være, at jeg ikke tager med til et arrangement, for at skåne mig for yderlige indtryk.
Det er vigtigt, at alle i familien bliver hørt. Kræv ikke at vedkommene med diagnose(r) kan holde til mere, bare fordi det er jul.
I kan også splitte op i familien og en forældre og et barn tager afsted til en ting og det andet barn får så en anden oplevelse. For vi er ikke ens. Nogen vil rigtig gerne på julemarkeder, andre kan ikke se det gode i det.
Lyt til hinanden og anerkend de forskellige behov
6) Juleaften skal være en god aften for alle også for personen med diagnose(r).
Jeg elsker vores jul. Vi er kun 4 eller 5 personer til jul. Det er stille og roligt. Det foregår derhjemme, så jeg kan trække mig ned på værelset. For når vi har spist, er jeg lige så brugt, som jeg plejer at være. Det betyder, at jeg trækker mig ned på værelset, for at få ro på. Så rydder de andre af bordet og når de er færdige, sender en af dem en sms til mig. Så ved jeg, at de er færdige, men der er ikke et krav om, at jeg kommer med det samme. Det betyder, at jeg kan tage det i mit tempo.
Vi aftaler altid, hvilke sange vi skal synge, inden vi danser om juletræet. Så er der en forudsigelighed der.
Nogle vil måske foretrække bare at sidde på en stol fremfor at danse med om træet. Eller at man ikke skal holde i hånd rundt om træet.
Lyt og afstem forventninger, for aftenen skal være god for alle.
7) At få gaver både til jul og i kalender/advents gave.
Mange med diagnose(r) kan ikke lide at få gaver pga. den uforudsigelighed, der er forbundet med det.
Jeg selv elsker at få gaver og vil ikke vide, hvad der i på forhånd. Det er der dog en særlig grund til. Jeg ved, at jeg kun får ting, der står på min ønskeseddel. Jeg får det i det mærke, jeg har ønsket mig og ikke bare et der ligner. Der er en grund til, at jeg ikke bare ønsker mig glas, men glas fra et bestemt mærke.
Jeg kan stadig tydeligt huske den store skuffelse og faktisk frustration, da jeg fik en hvid kattebluse, for jeg havde ønsket mig en sort hestebluse. Der var et familiemedlem gået udenom mit specifikke ønske.
Snak om hvordan det er bedst for personen med diagnose(r). Skal vedkommende selv med ud at købe gaverne? Skal de pakkes ind i cellofan, så de kan ses? Vil de ikke vide, hvad de specifikt får, bare det er fra den specifikke ønskeliste?
8) En stor udfordring kan være mad.
Mange med diagnose(r) kan have svært ved mad. I december er der rigtig meget andet mad end det normale. Der er julefrokoster med en masse nyt mad. Nogen kan godt lide det og vil gerne spise det. Andre kan ikke. Det handler ikke om at ville, det handler om at kunne. Der sker så meget, så det kan være godt med noget trygt og genkendeligt, som man skal spise.
Vi ringer altid til dem, vi skal spise ude ved, og spørger hvad vi skal have, så jeg ved det. Så har jeg noget at forholde mig til. Jeg kan på forhånd afklare, om jeg kan spise det.
Jeg elsker selv and og juleaften mad. Det er der mange, der gør, men ikke alle. Jeg tror, vi alle kan blive enige om, at julemaden er noget, man på en måde glæder sig til. Nogen frygter det desværre, for de føler at skulle spise noget, de slet ikke kan. Det er ikke trods, men fysisk umuligt for nogen. Lad vedkommende med diagnose(r) der ikke kan spise den traditionelle julemad, få lov at spise noget de faktisk kan glæde sig til, på samme måde som de fleste andre.
9) Julekalenderens uforudsigelighed.
Vær opmærksom igen på udfordringen med gaver skrevet i punkt 7.
Men der er også de julekalendere i tv, papkalendere, chokoladekalendere osv. Det er også uforudsigeligt, hvad der er bag lågerne, hvad der sker i næste afsnit osv.
Jeg kan huske som barn, var jeg meget urolig, hvis vi var ude, når der kom julekalender, for hvad så? I dag er der heldigvis streamingtjenester, så man kan se det, selvom man ikke fik det optaget. Derfor kan det være en god ide, at snakke om hvornår julekalenderen, så skal ses, hvis I ikke er hjemme om aftenen. Det kan også være en god ide, at snakke om hvis et afsnit slutter meget åbent, hvordan man tackler det indtil næste afsnit. Hvis det er en større stressfaktor end glæde, så lad være med at se julekalender.
Især til mindre børn med diagnose(r) kan det være en ide, at snakke om, hvornår man åbner julekalendere. En anden god ting at få afstemt er, hvornår man må spise slikket i dem. Det kan også være, at der er brug for at snakke om, hvad der er bag lågerne, der passer til julekalenderen i tv. Så skal lågen åbnes, hvor der kan snakkes om det. Hvornår det er, er vigtigt at få afstemt.
10) Pyntning i huset.
Jeg vil rigtig gerne have, at julepynten står på samme sted hvert år. Det skaber ro i mit hoved.
Der er steder i huset, hvor jeg ikke kan have julepynt, da det distraherer mig for meget. Et af de steder er på den skænk, fjernsynet står på, for så kan jeg ikke koncentrere mig om at se fjernsyn.
Nogen vil gerne være med til at pynte op, for andre er det en alt for belastende udfordring. Snak og afstem.
Det samme med, når juletræet skal pyntes.
Jeg har lavet en juleguide på youtube. Selvom den er 4 år gammel er den stadig lige aktuel.
https://www.youtube.com/playlist?list=PLvJJ7VuJSBOCfK0qjcbzBpFw1weR4j1Jy
Julen skal være for alle.
Selvom man ikke altid forstår hinanden, så anerkend hinanden. Julen er nærvær, hygge og glæde. Det skal det være for alle også for vedkommende med diagnose(r).
Jeg håber, at alle får en god december måned og en dejlig jul.
Glædelig jul.
Jule skemaer til udskrift
Tryk på pop ud i øverste højre hjørne, derefter udskriv
