Autisme- og ADHDvenlig konfirmation

Autisme- og ADHDvenlig konfirmation

8. januar 2018

Den 1. maj i år er det 7 år siden jeg blev konfirmeret. Jeg kan stadig tydeligt huske min konfirmation og hvor stor en dag, det var for mig.

 

Konfirmation er en stor dag, der hurtig kan blive overvældende, for meget og noget man faktisk frygter.

Derfor vil jeg gerne give mine tips og erfaringer videre til jer, så konfirmationsdagen bliver en god dag og man vil huske tilbage på med glæde.

 

De to vigtigste ord her er struktur og forudsigelighed. Det er det alle med autisme og eller ADHD har brug for i en eller anden grad, nogen har brug for mere end andre.

Detaljen om alt er vigtig, lige fra bordkort til menuen.

 

Det vigtigste for mig, når vi har gæster, hvad end det blot er en familiefødselsdag eller det er noget større som konfirmation, så skal jeg have et start og et sluttidspunkt. Det betyder, at er det mig, der holder fødselsdag, konfirmation eller hvad det kan være, så er der et start og et sluttidspunkt for, hvornår gæsterne kommer og går. Er det derimod min bror, som ikke har en autismediagnose, så er der et starttidspunkt for, hvornår gæsterne kommer, men kun for mig et sluttidspunkt. Det betyder, at jeg siger farvel og går ned på mit værelse, også er jeg færdig for i dag. Så skal der ikke komme nogen gæster ned og sige farvel, når de tager af sted, for jeg har sagt farvel.

Mets Aspie World autisme ADHD blog konfirmation

Det betød, at til min konfirmation havde vi et starttidspunkt, klokken 13:00, hvilket vil sige at de gæster, der havde været med i kirke kom ca. en halv time før. Da jeg kom hjem fra kirke, gik jeg ned på mit værelse og slappede af i ca. en halv time indtil klokken et. For så kunne de gæster, der kom fra kirke godt komme direkte hjem til os, men uden at jeg skulle være til stede direkte fra kirken. Klokken 20:00 tog de sidste gæster hjem og klokken 20:05 havde jeg nattøj på og var helt færdig.

 

Men i og med at jeg vidste, at de sidste tager hjem klokken 20:00, så vidste jeg også, hvor meget energi, jeg skulle bruge i løbet af dagen. Det betød, at jeg kunne være 100% på i de 7 timer min konfirmation var. Havde jeg ikke kendt sluttidspunktet havde jeg kun været 50-75% på, fordi jeg hele tiden ville gemme energi, så jeg havde energi til sidste gæst tog hjem.

 

En ting jeg ved mange gruer for er taler og sange. Bliver de pinlige, hvornår kommer de, hvem holder dem osv. For mig var det ikke et stort problem, jeg har det fint med taler og sange. Mit største problem med hensyn til taler var, at jeg ikke anede, hvornår de kom. Det betød, at da min far holdte tale for mig, der skulle jeg sådan tisse, at jeg næsten ikke hørte efter, hvilket var rigtig ærgerligt.

 

Så mit råd er, at få aftalt et ca. tidspunkt talerne/sangene kommer. Det kunne være lige før eller efter et måltid. Især fordi så ved man, hvornår man kan få lov at trække sig i løbet af dagen. Hvis man ikke ved, hvornår talerne kommer, så kan det være svært at vide, hvornår man kan trække sig. Hvis man derimod ved, at de kommer omkring mad, så kan man ind i mellem mad godt trække sig tilbage og lige få ro på, hvis det er det, man har behov for.

 

Nu skrev jeg, at jeg skulle sådan på toilet, da min far holdte tale. Det er faktisk også for at gøre opmærksom på, at det med at huske at komme på toilet i løbet af sådan en dag, faktisk kan være ganske problematisk. Jeg har det med at udskyde behovet så længe som muligt, faktisk glemmer jeg at mærke efter, hvornår jeg skal.

Derfor kan det også være super smart, at have aftalt på forhånd, at man lige hører ad, om man skal på toilettet, eller måske have aftalt faste tidspunkter på forhånd f.eks. umiddelbart efter kirken, før hovedret eller andre lignende tidspunkter.

 

En god ide er, at aftale med gæsterne, hvem der holder tale hvornår, fordi det er der mange med en autisme diagnose, der ville have gavn af. Jeg kan ikke sige alle, da der kan sidde nogen og ikke have behovet for det. Men snak om, om det kunne afhjælpe stressen omkring taler eller sange.

Jeg vil komme med tre forskellige bud på måder, man kunne gøre det nemmere med taler eller sange på.

 

• Det første er, at få alt afstemt, hvilken gæst holder tale hvornår (f.eks. far holder lige efter forret, tante under hovedret osv.)

• Det anden mulighed er, at man ved, hvem der holder tale, man ved ikke hvornår, men man ved hvem.

• Den tredje mulighed minder meget om den anden, det er at man ved hvem og i hvilken rækkefølge

 

Tal om det derhjemme og find de løsninger, der passer jer bedst.

 

På konfirmationsdagen er der lokaleskift. Der er skiftet fra kirken til stedet man holder det. Nogle spiser ude og derefter tager hjem og får kaffe, hvilket er endnu et skift. Skift er svært, det er vigtigt, at de er godt forberedte og at der er mulighed for at kunne trække sig, lige når man kommer. Det er der i hvert fald mange, der har brug for. Få lavet så få lokaleskift på dagen som muligt.

 

Jeg ved, at ikke alle er lige heldige og have et hus, der er stort nok til, at man kan holde det derhjemme. Jeg var så heldig, at det kunne vi. Det betød, at jeg havde mit trygge værelse som mit pauserum. Så selvom jeg kun brugte det, lige da jeg kom hjem fra kirke, var det stadigvæk virkelig rart at vide, at det var der, hvis jeg havde brug for det. Så mit råd er, sørg for at der er et hyggeligt pauserum, man kan trække sig til. Med hyggeligt mener jeg, at det ikke hjælper så meget, hvis det bare er et tomt rum med en stol. Det ville i hvert fald ikke gavne mig særlig meget, da jeg så ikke ville bruge det, fordi jeg ville føle det mere var en straf at trække sig.

 

Husk det er okay at holde en pause i løbet af dagen, der sker nemlig rigtig mange ting, som kan være meget overvældende.

I talesæt det overfor gæsterne, så de ved hvorfor og så de ikke kommer rendende efter, for at høre om man er okay. Det kan også gøre det nemmere at trække sig, hvis alle ved, at det kan ske og hvorfor man kan have brug for det.

 

Hold en pause hvis du har brug for det og nyd den.

 

Til konfirmation får man som regel gaver. Det kan være svært for nogle at modtage gaver. Man kan have tanker som, hvornår skal man åbne gaverne, skal jeg give hånd til den, jeg modtager gaven fra eller bare sige tak, skal jeg sige tak, når jeg får gaven eller når jeg har åbnet den eller begge steder, hvad nu hvis andre rører ved mine gaver osv.

 

Få snakket om de her ting inden og find ud af hvordan I gør hjemme hos dig og lav lidt om i normerne, hvis det er alt for svært for dig. F.eks. det med at give hånd, kan være en stor sansebelastning. Hvis det er det, er det bedre at få i talesat til alle, at du ikke giver hånd, fordi det er sansemæssigt for hårdt og det betyder så også, at du heller ikke vil røres ved. Fordi jeg har nemlig selv oplevet at når jeg har sagt, at jeg ikke giver hånd, så får jeg en hånd på skulderen med ordene, at det er helt okay. Men når det ikke er pga. bakterier jeg ikke giver hånd, er det lige så sansemæssigt svært at en rører mig på skulderen.

Jeg har fundet ud af, at det er nemmere for mig at give hånd, når folk kommer end når folk går igen. Så for mig gør jeg tit det, at jeg giver hånd til folk, når folk kommer, men nøjes med et vink, når folk tager hjem igen. Fordi lige når festen starter, er jeg ikke så sansemæssigt træt, som jeg er, når folk skal til at tage hjem.

 

En ting jeg har svært ved er, at andre rører mine ting, Det er nok også derfor, jeg har så svært ved at have mine gaver til at stå på et gavebord. Jeg vil jo gerne vise, hvad jeg har fået, men jeg ønsker ikke, at alle skal gå og pille ved mine ting. Hvis du har det på samme måde, ville det være en god ide at fortælle gæsterne, så du kan slappe af og ikke have den bekymring.

 

Respekt for hvad den unge med autisme siger. Anerkend og respekter det den unge siger, f.eks. hvis vedkommende ikke ønsker at give hånd, at der ikke bliver holdt taler osv., så anerkend det og lav en aftale om, at det bliver skrevet ud til gæsterne inden.

 

Jeg vil anbefale at få lavet en lille seddel med ud sammen med indbydelse eller efterfølgende, men inden selve konfirmationen, hvorpå der bliver skrevet hvilke ”regelsæt” I har for dagen. Om det så er, at der ikke skal røres ved gaverne, der står på gavebordet, at konfirmanden har mulighed for at trække sig undervejs, at alle der vil holde tale skal skrive det inden, så er det lige vigtigt at få fortalt gæsterne, så dagen bliver lige, som du ønsker det.

 

Jeg vil slutte af med at skrive mine bud på ting, der kunne skrives ud til gæsterne inde:

• Alle der ønsker at holde tale/komme med en sang, skal meddele det senest en uge før

• Konfirmanden har et pauserum, som er vigtigt bliver respekteret

• At konfirmanden har meget svært ved at give hånd og anden berøring, derfor bliver det et vink

• Konfirmanden har svært ved, at der bliver rørt ved gaverne, derfor bedes det respekteret og man rører ikke ved gaverne

• Start og sluttid er for at konfirmanden har mest muligt energi hele dagen, så respekter den

 

En god ide er lige at genopfriske det til gæsterne på dagen, for det kan nemt blive glemt. Hvis muligt gør det gerne lige dagen før også, så alle gæster har det helt frisk i hukommelsen.

 

Til forældre vær din unges hjælper hele dagen. F.eks. hvis nu der er en, der vil holde tale, som ikke har meddelt det, så skaber det enormt meget kaos og uro og derfor er det vigtigt at få stoppet vedkommende. Hvis konfirmanden ved hvem og hvornår talerne/sangene holdes, skal du være med til at overholde det. Det gælder alle aftaler I har lavet, både dem med gæsterne, men også dem bare I bare har lavet sammen derhjemme. Det kunne f.eks. være et ord/et lille kort for at den unge har brug for at komme ud nu, men ikke selv kan komme af sted, et signal for at skulle på toilettet, men ikke kan overskue det, et signal til at det bliver for meget under en tale osv.

 

Snak sammen og afstem forventninger, så skal det nok blive en god dag for alle.

Copyright @ All Rights Reserved